yeet

USIKKERT HVORVIDT ‘PARADIGMESKIFTE’ VIL HAVE NOGEN REEL EFFEKT

Det nye paradigmeskifte inden for dansk integrations- og udlændingepolitik skaber hed debat i folketingssalen og blandt almindelige danskere. Men det er usikkert, om det rent faktisk kommer til at påvirke noget i praksis.

Af Kalle Højer Larsen

”På det principielle plan er der selvfølgelig tale om en stramning. Men på det praktiske plan er det ganske usikkert, om det overhovedet vil få nogen betydning.” Sådan siger Peter Starup cand. merc. jur. ved Syddansk Universitet i Odense om det nyligt vedtagede lovforslag 140, der bliver kaldt et paradigmeskifte.

Peter Starup forklarer, at paradigmeskiftet betyder, at Danmark fremover kun vil undlade at inddrage udlændinges opholdstilladelser, hvis det med sikkerhed fremgår af Danmarks internationale forpligtelser, at man ikke kan.

Fokus på inddragelse af opholdstilladelser
Hidtil har Danmark været mindre tilbøjelige til at inddrage opholdstilladelser, men i stedet lagt større fokus på integration. Med paradigmeskiftet skal det nu være slut.
”Midlertidighed skal være midlertidighed. Man fjerner fokus fra, at flygtninge muligvis kan få permanent ophold og siger i stedet for, de skal hjem, når de ikke længere har brug for beskyttelse i Danmark.” Sådan forklarer Jakob Søgaard Clausen folketingskandidat for Dansk Folkeparti essensen af lovforslag 140.

”Man sender et signal til flygtninge om, at vilkårene nu bliver værre, hvis de kommer til Danmark. Samtidig sender man et signal til de flygtninge, der allerede bor her, om, at de skal forberede sig på at rejse hjem,” siger Jakob Clausen, om hvordan lovforslaget kommer til at påvirke flygtninge i og uden for Danmark.

Effekt eller ej?
Generelt placerer man flygtninge i to forskellige kategorier. Folk, der er forfulgt på grund af individuelle forhold eksempelvis race, religion, seksualitet eller politisk ideologi, og så er der krigsflygtninge. For at sende krigsflygtninge hjem kræver det blot, at der ikke længere er et generalt trusselsbillede. For at sende den anden gruppe flygtninge hjem kræver det fundamentale ændringer i det pågældende land, forklarer Peter Starup. I begge tilfælde er det usikkert, hvornår disse ændringer kommer.

Jakob Clausen mener dog stadig, at det nye lovforslag vil have en effekt.
”Vi har kunnet se tidligere år, at når lovgivningen på området bliver strammet, så kommer der også færre flygtninge til landet. Der en klar sammenhæng,” siger Jakob Clausen.
Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at antallet af asylansøgere i Danmark falder drastisk i 2016, hvor der kom en række asylstramninger.

 

Hør Jakob Clausen forklarer, hvorfor paradigmeskiftet kan betale sig for Danmark herunder:

Svineavlerne betaler prisen for den tørre sommer

Høstudbyttet for hvede og byg var næsten halveret fra 2017 til 2018. Det tvang priserne i vejret, hvorfor prisen på foder også steg. Når man så tilføjer en relativt lav pris på slagtesvin sammenlignet med året før, gjorde det 2018 til et særdeles hårdt år for svineavlere.

Af Kalle Højer Larsen

Når prisen på korn stiger, går det hårdt udover dem, der er afhængige af at købe foder til deres dyr. De landmænd, der både producerer korn og svin har klaret sig bedre, da det er muligt at bytte korn til færdigt foder. Men selv de har ikke klaret frisag. Det lave høstudbytte har gjort, at de på et tidspunkt er løbet tør for foder og derfor må købe sig til mere til en højere pris.

Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik

Mens resten af Danmark nød den rekordvarme og lange sommer, led landbruget under mangel på nedbør og høje temperaturer. Overalt i landet kunne man se døde marker med tørre afgrøder. 5 mio. ton hvede blev høstet i 2017, mens tallet for 2018 blot var 2,7 mio. ton. Tallene for byg gik også ned, fra 4 mio. ton til 3,6 mio. ton. Det på trods af, at der på landsplan blev plantet 15% mere byg i 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

 

En rigtig dårlig kombination

Troels Toft, sektordirektør for planter i Seges, kalder omstændighederne for en rigtig dårlig kombination. Han fortæller at flere  svineavl er gået konkurs end normalt, og han frygter, at der kommer en bølge til.  Antallet af konkurser i landbruget er på 202 siden januar 2018. Til sammenligning var antallet 121 i 2017. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Troels Toft er dog alligevel håbefuld for fremtiden. Han fortæller, at danske svin er mere klimavenlige sammenlignet med resten af verden.

“Hvis vi kan få fortalt den historie, så er der potentiale for et nyt boom i den danske svineindustri og faktisk også for køer og mælk. Problemet er, at det er en rigtig svær historie at fortælle,” siger Troels Toft.

Kasper Thing Andresen er landmand og producerer både korn og svin. Han har selv oplevet den historie, tallene fortæller. Han håber, at prisen på svin stiger, hvis der kommer endnu en tør sommer i år.

Dømt uden straf

I retten i Århus blev en ung mand i torsdags erkendt skyldig i salg af narko, men han fik ingen straf. 

Af Kalle Højer Larsen

En 27-årig mand blev (tidsangivelse) dømt for besiddelse og videresalg af 55g skunk og hash. Udover skunk og hash blev der også fundet og konfiskeret 10 kanonslag, adskillige tyvekoster og 36.000 kr. kontant under politiets ransagning af hans lejlighed. Pengene formodes at være udbytte for salget af skunken, men dette kunne kun delvist bevises i retten.

Nogle af de beslaglagte penge betales derfor tilbage til den 27-årige mand, der dog får lov til at betale sagens omkostninger.

Straffen blev udmålt til et års fængsel, men da den tiltalte allerede afsoner en straf for to røverier, og det ikke var til at sige, hvor meget af hashen der var til videresalg og hvor meget, der var til eget forbrug, blev der ikke tale om strafforlængelse. Han skal altså blot afsone sin nuværende straf.

 

Narkobule eller lyssky casino

Det dommeren skulle afgøre, udover tiltaltes skyld, var, hvorvidt de papirer, politiet fandt ved siden af stofferne, var narkoregnskaber, som anklagemyndigheden mente, eller et fælles pokerregnskab for tiltalte og nogle venner. Hvis de blev vurderet til at være narkoregnskaber, ville den tiltalte kendes som skyldig i videresalg, som straffes væsentligt hårdere end småulovligt pokerspil mellem venner.

Da politiet ransagede lejligheden, fandt de stofferne i en stor pose på tiltaltes skrivebord inde på hans værelse. De tre sedler, som anklageren mener var narkoregnskaber lå umiddelbart ved siden af. På dem var en liste over navne med nogle tal ved siden af mellem 150 og 350. Ifølge et vidne, en af politimændene fra ransagningen, der arbejder med narkokriminalitet, er det typisk sådan et narkoregnskab ser ud.

Tiltalte og hans forsvarer påstod dog, at den ene seddel var pokerregnskaber, og at tiltalte ikke kendte noget til de andre sedler. Forklaringen gik på, at tiltalte spillede poker en gang om ugen, og sedlen var deres oversigt over tab og vindinger. Denne forklaring holdt dog ikke ifølge anklageren, og det var da også det, dommeren vedtog.

Tiltalte godtog dommen og havde også inden retssagen erkendt sig skyldig i de andre forhold i anklageskriftet, som var besiddelse af ulovligt fyrværkeri og tyvekoster.

“JEG PRØVER BARE AT SE POSITIVT PÅ TINGENE”

Natasja Mikkelsen er en pige på 17 år. Hun er vokset op med misbrugerforældre. Hun har været mor for sine brødre, så længe hun kan huske. Hun så sin far tage en overdosis, da hun var seks år gammel. Hun kom på børnehjem da hun var 10 år. Der blev hun og hendes bror udsat for vold af pædagogerne. Da hun blev hjemgivet i en alder af 14, fortsatte volden. Denne gang fra hendes mor. Hun har været tæt på at tage sit eget liv flere gange. Nu vil hun være socialpædagog. Det her er hendes historie.

Af Kalle Højer Larsen 

”Jeg var et meget stædigt barn. Noget af det tidligste, jeg kan huske, er, engang min mor bad mig om at rydde op på mit værelse. Det gad jeg ikke, og konsekvensen af det blev, at jeg skulle sove ude på gangen. Så jeg lå derude med kun min dyne og pude. Intet legetøj. Efter en uge gav hun op, og jeg fik mit værelse igen,” siger Natasja

Konflikten med moren har defineret resten af Natasjas liv. På grund af morens manglende evne til at tage ansvar for sine børn, trådte Natasja til i en meget ung alder og sørgede for, at hendes bror kom op og i skole.

På Natasjas 10-års fødselsdag, som den lille familie fejrede alene, bankede politiet på døren. De skulle gennemsøge lejligheden. Efter grundig søgen fandt de nogle stoffer, der tilhørte Natasjas mor.

Det blev herefter besluttet, at Natasja og hendes bror skulle på børnehjem, indtil moren var i stand til at tage ansvar for sine børn. Kommunen vurderede, at de skulle være der i et halvt år. De var der i fire.

I løbet af de første to år var det Natasjas ansvar at beskytte sin bror fra de af pædagogerne, der var voldelige. Natasja og hendes bror blev blandt andet slynget op ad vægge, eller også kunne pædagogerne finde på at sætte sig på dem, når de havde brug for at afreagere.

Det kulminerede i en episode, hvor en pædagog beskyldte lillebror Mathias for at have ridset hans bil. Natasja husker det som, at han med mord i øjnene var stormet efter broren, der havde låst sig inde på et toilet. Det havde været op til hende og moren at forsvare Mathias.

Da pædagogen ikke kunne fremvise beviser, blev sagen droppet. En uge efter blev børnene samlet og fik besked på, at den pågældende pædagog ikke arbejdede på børnehjemmet længere.

”Vores konflikter var rædselsfulde”

Natasjas ansvar steg da familien blev bragt sammen igen. Hun var nu 14 år og havde stadig ansvaret for at få sine brødre i skole samtidig med, at hun stod for rengøring og lektiehjælp.

Moren var i mellemtiden blevet mere voldelig overfor Natasja og hendes brødre. Efter to episoder med fysisk vold overfor hver af de to brødre, hvor Natasja var gået imellem mor og bror, fik Natasja nok.

”Skulle det gå ud over nogen, skulle det være mig. De var jo kun små børn,” siger Natasja.

Hendes mor stoppede med at være voldelig overfor brødrene Mathias og Casey. I stedet for rettede hun sin vrede mod Natasja. Den psykiske terror, som hun havde udsat Natasja for gennem årene, tog til.

Deres konflikter kunne vare flere dage. Natasjas mor nedgjorde hende og sagde, at hun var uduelig, og ikke havde nogen venner og ville ende på den lukkede.

”Det påvirkede mig kraftigt. Hun fik mig til at føle, at jeg gjorde alt forkert, og alt var min skyld. Jeg følte ikke jeg kunne gøre noget godt,” siger Natasja.

Til sidst var det så slemt, at Natasja overvejede at tage sit eget liv. Det eneste, der holdte hende fra det, var tanken om, at hendes brødre havde brug for hende.

Smidt ud i en alder af 16

Konflikterne eskalerede, da Natasjas mor smed hende ud 1. oktober sidste år. De var kommet op og skændes, fordi Natasjas telefon var gået i stykker. Moren mente hun havde løjet om det.

For at give dem begge noget tid til at køle af valgte Natasja at sove hos din daværende kæreste den nat. Dagen efter kontaktede moren Natasja gennem en kammerats telefon og truede hende om, at hvis hun ikke kom hjem, kunne hun godt vente sig.

Natasja kontaktede derfor sin far, som i mellemtiden var kommet ud af sine problemer med stoffer, der hentede hende. Det tog Natasjas mor som et tegn på, at hun ikke ville bo hos hende længere, og hun pakkede derfor Natasjas ting og sagde, at de kunne komme og hente dem.

Natasjas far boede på dette tidspunkt flere timer væk fra Natasjas skole og hverdag. Hun boede derfor hos sin veninde i et par måneder, inden hendes far flyttede til Karup, hvor Natasjas mor bor. Natasja og hendes far flyttede sammen, så snart han fik sit nye hus.

Natasja brugte selvskade til at glemme sin psykiske smerte
Foto: Natasja Mikkelsen

”Jeg er ikke et negativt menneske”

Men hendes problemer var ikke væk. Natasja begyndte at selvskade og var så langt nede, at hun igen havde selvmordstanker, og den her gang var brødrene der ikke på samme måde som før, da de stadig bor hos moren.

En aften gik Natasja til sin far og sagde, at den var helt gal. De fik hurtigt kontaktet kommunen, som sendte Natasja til en psykiater. Her fik hun konstateret, at hun var svært deprimeret. Men den nye psykiater skulle vise sig at have stor indflydelse på, at Natasja fik det bedre.

”Hun var så lyttende og forstående, og hun har hjulpet mig rigtig meget med at arbejde med mig selv og med at se positivt på tingene. Det er første gang jeg nogensinde har kunnet fokusere på mig selv,” siger Natasja.

Og netop at få et positivt syn på tingene er meget vigtigt for Natasja. Ifølge hende nytter det ikke noget at gå og være negativ. Det går ud over en selv og alle andre.

”Jeg er træt af at kigge på det på en negativ måde. Jeg er ikke et negativt menneske. Jeg kan godt lide positivitet og vil gerne se lyserøde skyer og den slags. Derfor har jeg gjort, hvad jeg kan for at vende det til noget positivt,” siger Natasja.

I dag kan Natasja og hendes mor godt skrive sammen, hvis det handler om hendes brødre. Natasja håber, at de en dag kan snakke sammen uden komme op at skændes.

”Jeg ville ønske, at vi kunne være én stor happy family, som på min fars side af familien, men jeg ved også, at det ikke kan blive helt det samme med min mor, men jeg tager, hvad jeg kan få,” siger Natasja.

Natasja er i dag en glad pige, der har fundet nye og gode venner. Blandt andet hendes hund Bellis.
Foto: Natasja Mikkelsen

Ikke vær bange for at spørge om hjælp

Natasja håber, at hendes historie kan inspirere andre i lignende situationer til også at forsøge at få noget positivt ud af en dårlig situation. Og så lægger både hende og hendes far rigtig meget vægt på, at det er vigtigt at spørge om hjælp, når man har brug for det, for:

”Havde jeg ikke gjort det, så havde jeg ikke fået den hjælp, jeg havde brug for, og så havde jeg ikke været her den dag i dag. Det dummeste, man kan gøre, er at give op. Det var jeg så tæt på, og jeg er evigt taknemmelig for, at jeg ikke gjorde det,” siger Natasja.

Vil bruge sine oplevelser til at hjælpe andre

I dag går Natasja på HF på Viborg Gymnasium. Når hun er færdig, har hun planer om at uddanne sig til socialpædagog.

 

 

 

 

 

 

BUPL Århus – Fra én pædagog til en anden

Af Katrine Bang Ramsbæk, Nicole Sander, Lasse Bjerregaard Kristensen, Alexander Thorup, Jonas Kjærsgaard Laasholdt & Kalle Højer Larsen

Duften af kaffe spreder sig i det smårodede kontorlandskab. Inde bag døren sidder Ida og er i gang med at tjekke sin mail, inden hendes vanlige møde med Vibeke, den kommunikationsansvarlige ved BUPL Århus.

En typisk arbejdsdag
Ida Fuglsang, som er uddannet kommunikationsmedarbejder fra Danmarks medie- og journalisthøjskole, arbejder hos BUPLs afdeling i Århus. Her er arbejdsdagen travl. Ida møder typisk ind klokken 8.30, uden at vide hvad dagen bringer.

Vibeke har det overordnede overblik over dagens opgaver, og til mødet deles disse mellem dem. Først her ved Ida hvad dagen kan bringe. Hun har ofte ansvar for en del af BUPL Århus’ kommunikationsopgaver, heriblandt at skrive artikler til fagbladet.

“Jeg kan sidde med alt fra at skrive en pressemeddelelse, sende nyhedsbreve ud, eller gøre opmærksom på et arrangement hvor der er for få tilmeldte. Jeg kan også blive sat til at lægge ting op på vores hjemmeside. Det er meget forskelligartet hvad jeg sidder med. Nogle gange laver jeg også videoer til vores facebook side, hvor jeg skal ud i fx institutioner og optage,” fortæller Ida Fuglsang.

Billedtekst: Ida Fuglsang var først praktikant i BUPL Århus, så blev hun ansat som studentermedhjælper og til sidst fastansat efter færdiggjort uddannelse. Billede: Jonas Kjærsgaard Laasholdt

Fra én pædagog til en anden
Hos BUPL Århus er der en klar strategi for det journalistiske virke. Det er især ét princip som får medlemsbladet til at skille sig ud.

“Vi har i mange år arbejdet på at det skulle blive et medlemsblad skrevet af medlemmer der kunne skrive. Og det er lykkedes”

Medlemsbladet bliver skrevet i samarbejde mellem kommunikationsafdelingen i BUPL Århus og pædagoger, som fungerer ved, at pædagogerne kan sparre med kommunikationsmedarbejderne i skriveprocessen. Derfor fungerer Vibeke også som redaktør, for medlemsbladet, da hun korrekturlæser og giver feedback til de pædagoger, som skriver artikler for medlemsbladet.

“Hvis man ikke føler sig så stærk skriftligt, så er det måske ikke det fedeste at skulle skrive en artikel der udkommer, og som andre mennesker skal læse.”

Derfor tilbydes der også en efteruddannelse som pædagogisk meningsdanner, hvor pædagoger har muligheden for at dygtiggøre sig i journalistiske redskaber. Det tilbud har flere af de pædagogiske skribenter ved BUPL Århus’ medlemsblad valgt at benytte sig af.

Netop dette princip med at medlemsbladet er fra pædagoger til pædagoger, er BUPL Århus specielt glade for at opnå. Det betyder samtidig, at fagbladets målgruppe er pædagoger.

“Det bedste ved fagbladet er, at det ikke kun er journalister, der skriver artikler, men at pædagoger er inde over. Det synes jeg giver noget andet, end hvis det bare var journalister. Samtidig gør dette, at pædagogerne bedre kan identificere sig med stoffet i fagbladene,” forklarer Ida.

BUPLs historie
BUPL Århus er en lokalforening, som hører under den landsdækkende fagforening BUPL, som udgaver medlemsblade en gang hver anden uge, hvorimod BUPL Århus’ medlemsblade udkommer en gang hver anden måned. BUPL startede som fagforening i 1973, hvor tre landsdækkende foreninger slog sig sammen til et forbund. Da det er en fagforening, så er det medlemmerne af fagforeningen, som ejer BUPL Århus.

Et blad af pædagoger til pædagoger

Af Katrine Bang Ramsbæk, Nicole Sander, Lasse Bjerregaard Kristensen,  Alexander Thorup, Jonas Kjærsgaard Laasholdt & Kalle Højer Larsen

”Andre medlemsblade er ofte skrevet af journalister, ikke medlemmer. I vores tilfælde er det medlemmerne, der skriver. Det vil sige at pædagoger skriver til pædagoger.”

I BUPL Aarhus har de et medie, de er særligt glade for. Deres medlemsblad “Århus Pædagoger”, som udkommer fem gange om året, er af høj faglig kvalitet, da det er medlemmer, der frivilligt skriver artiklerne i bladet.

Drømmen om at få fagbladet til i høj grad at bestå af indhold, der er skrevet af pædagogerne selv, er organisationen imidlertid ikke kommet sovende til.  

“Medlemmerne skriver selv ind, og det er ikke noget, der bare lige sker. Det har vi arbejdet længe og målrettet på at få til at køre. Til gengæld synes vi, det kører virkelig godt nu.”

 

Vibeke lægger blandt andet vægt på, at bladet har en høj grad af identifikation med sine læsere. Det kommer ganske naturligt af det faktum, at målgruppen er pædagoger.

Derfor er der altså både en masse faglig identifikation i bladet, men også genkendelsen af for eksempel kolleger fylder meget i forhold til identifikationen og læselysten.

 


BUPL Aarhus på Facebook

Udover bladet “Århus Pædagoger” benytter BUPL Aarhus sig også af andre medier til at kontakte sine medlemmer. Blandt andet deres facebookside som hedder “BUPL Aarhus”. Her er deres politik at være informerende, det vil sige lægge ting op, som er fagligt relevant for medlemmerne, fremfor diskuterende.

 

De forsøger at få deres facebookside til at være et nyhedsmedie, hvor medlemmerne kan blive opdateret om, hvad der bevæger sig i pædagogverden i Aarhus. Det de deler skal altså være aktuelt. De går dog ikke i dialog med brugerne, og diskutere emnerne, da de simpelthen ikke har tid til det.



Hjemmesiden benytter BUPL Aarhus til baggrundsstof.

 

“Alle de regler, vi har i en fagforening er meget komplekse, så vores medlemmer skal kunne finde svar på de ting, de kommer ud for i livet, eksempelvis barsel, på vores hjemmeside”, siger Vibeke Sørensen.

 

Et andet medie, som BUPL Aarhus benytter sig af, er en fane på BUPLs overordnede hjemmeside, som Aarhus-afdelingen kan præsentere arrangementer for deres medlemmer, hvem der sidder i bestyrelsen og andre basale, men vigtige, informationer.

 

 

Manglende læsere

Det brændende ønske fra organisationen om, at det at få pædagoger til at skrive til pædagoger skulle give mange læsere, spejler sig dog relativt svagt i virkeligheden. I vores research er det ikke lykkedes os at komme i kontakt med faste læsere af ‘Århus Pædagoger’. Det generelle svar vi stødte var noget i stil med

‘Jeg læser ikke bladet særlig tit, men jeg følger en smule med på Facebook’ 

‘Jeg burde måske læse lidt mere i bladet, for indholdet er virkelig godt’

Billedtekst: I maj 2018 gik mange pædagoger på gaden for demonstrere i forbindelse med Overenskomstforhandlingerne. Det brage “Århus Pædagoger” flere historier om, i denne udgave. Billede: Kalle Højer Larsen

Der var også nogle stykker som, udover ‘Århus Pædagoger’, også tog sig tid til at besøge organisationens Facebook- og hjemmeside, hvor de af og til smider artikler ud, som nogle af de læsere vi fik fat i, af og til læser. Målet for BUPL Århus er altså ganske klart. Det udsnit af virkeligheden vi har fået fat i, tegner dog et billede af, at der stadig er arbejde at gøre for organisationen.