Dansk Psykiatri klar til at tackle udfordring med isolation

Risikoen for at udvikle psykiske lidelser på grund af at sidde i isolation er lige nu den varme kartoffel for Dansk Psykiatri. Store dele af verdenen sidder lige nu isoleret i hjemmene på grund af Covid-19. Derfor kommer Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforbund, nu med nogle gode råd til, hvad man kan gøre for at forebygge psykiske mén, mens man sidder i isolation.

Af Kalle Højer Larsen

Dansk Psykiatri er i øjeblikket en af de brancher, der arbejder på højtryk. Risikoen for at udvikle psykiske lidelser som angst, depression og PTSD stiger betragteligt for mennesker, der sidder i isolation. Derfor arbejder både læger, psykologer og psykiatere på højtryk med at informere og pleje patienter og almindelige mennesker i isolation. Det siger formanden for Dansk Psykologforbund, Eva Secher Mathiasen.

”Vi er enormt opmærksomme på at fange den her situation i opløbet. Alle psykologer, psykiatere og klinikker har åbnet op for adgang via telefon og video til deres patienter. Vores mål er at forebygge den stigning i tilfælde vi kan risikere at møde efter den her virus,” siger Eva Secher Mathiasen.

I en ny undersøgelse lavet af psykologer fra King´s College i London fremgår det, at børn i isolation har en fire gange så stor risiko for at udvikle PTSD, sammenlignet med børn, der ikke har været i isolation. Desuden viser undersøgelsen, at omkring 10% af mennesker i isolation udvikler stærke depressionssymptomer. Derudover stiger risikoen for stress og angst også betydeligt for folk i isolation.

Den danske regering har sendt hele befolkningen hjem. Skoler er lukkede samt alle arbejdspladser, hvor kropskontakt er en del af hverdagen. Desuden er alle andre arbejdspladser blevet opfordret til at lade deres medarbejdere arbejde hjemmefra. Det betyder altså, at langt de fleste danskere nu sidder i en form for isolation.

Dette er sket på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC). Stort set alle lande i Europa og store dele af verdenen har også fulgt anbefalingerne. Vores nabolande i EU, der er hårdere ramt end os, som eksempelvis Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig har taget skridtet videre og er gået i fuld ”lockdown”, hvor befolkningerne har fået udgangsforbud. Det er altså ikke kun i Danmark, at folk sidder isoleret i hjemmene.

”Det er vigtigt at understrege, at isolation ikke er lig med stress, angst eller PTSD. Det er for det mest kun, hvis man i forvejen er psykisk sårbar, for eksempel hvis man har en diagnose, at man har grund til at være bekymret. Hvis man er, så er her nogle råd, der er gode at følge,” siger Eva Secher Mathiasen. Rådene er som følger:

Sørg for at have styr på mad og økonomi. Et sikkert grundlag, hvad angår ernæring og penge er vigtigt for at holde hovedet koldt.

Lad være med at tjekke nyhedsstrømmen konstant, da den kan være kilde til bekymring. Få i stedet en pårørende til at opdatere dig.

Vær aktiv. Sørg for at dyrke motion. Gå eller løb ture. Lav hjemmegymnastik.

Planlæg din tid. Sørg for at have rutiner og læg planer for din dag og din uge.

yeet

USIKKERT HVORVIDT ‘PARADIGMESKIFTE’ VIL HAVE NOGEN REEL EFFEKT

Det nye paradigmeskifte inden for dansk integrations- og udlændingepolitik skaber hed debat i folketingssalen og blandt almindelige danskere. Men det er usikkert, om det rent faktisk kommer til at påvirke noget i praksis.

Af Kalle Højer Larsen

”På det principielle plan er der selvfølgelig tale om en stramning. Men på det praktiske plan er det ganske usikkert, om det overhovedet vil få nogen betydning.” Sådan siger Peter Starup cand. merc. jur. ved Syddansk Universitet i Odense om det nyligt vedtagede lovforslag 140, der bliver kaldt et paradigmeskifte.

Peter Starup forklarer, at paradigmeskiftet betyder, at Danmark fremover kun vil undlade at inddrage udlændinges opholdstilladelser, hvis det med sikkerhed fremgår af Danmarks internationale forpligtelser, at man ikke kan.

Fokus på inddragelse af opholdstilladelser
Hidtil har Danmark været mindre tilbøjelige til at inddrage opholdstilladelser, men i stedet lagt større fokus på integration. Med paradigmeskiftet skal det nu være slut.
”Midlertidighed skal være midlertidighed. Man fjerner fokus fra, at flygtninge muligvis kan få permanent ophold og siger i stedet for, de skal hjem, når de ikke længere har brug for beskyttelse i Danmark.” Sådan forklarer Jakob Søgaard Clausen folketingskandidat for Dansk Folkeparti essensen af lovforslag 140.

”Man sender et signal til flygtninge om, at vilkårene nu bliver værre, hvis de kommer til Danmark. Samtidig sender man et signal til de flygtninge, der allerede bor her, om, at de skal forberede sig på at rejse hjem,” siger Jakob Clausen, om hvordan lovforslaget kommer til at påvirke flygtninge i og uden for Danmark.

Effekt eller ej?
Generelt placerer man flygtninge i to forskellige kategorier. Folk, der er forfulgt på grund af individuelle forhold eksempelvis race, religion, seksualitet eller politisk ideologi, og så er der krigsflygtninge. For at sende krigsflygtninge hjem kræver det blot, at der ikke længere er et generalt trusselsbillede. For at sende den anden gruppe flygtninge hjem kræver det fundamentale ændringer i det pågældende land, forklarer Peter Starup. I begge tilfælde er det usikkert, hvornår disse ændringer kommer.

Jakob Clausen mener dog stadig, at det nye lovforslag vil have en effekt.
”Vi har kunnet se tidligere år, at når lovgivningen på området bliver strammet, så kommer der også færre flygtninge til landet. Der en klar sammenhæng,” siger Jakob Clausen.
Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at antallet af asylansøgere i Danmark falder drastisk i 2016, hvor der kom en række asylstramninger.

 

Hør Jakob Clausen forklarer, hvorfor paradigmeskiftet kan betale sig for Danmark herunder:

Svineavlerne betaler prisen for den tørre sommer

Høstudbyttet for hvede og byg var næsten halveret fra 2017 til 2018. Det tvang priserne i vejret, hvorfor prisen på foder også steg. Når man så tilføjer en relativt lav pris på slagtesvin sammenlignet med året før, gjorde det 2018 til et særdeles hårdt år for svineavlere.

Af Kalle Højer Larsen

Når prisen på korn stiger, går det hårdt udover dem, der er afhængige af at købe foder til deres dyr. De landmænd, der både producerer korn og svin har klaret sig bedre, da det er muligt at bytte korn til færdigt foder. Men selv de har ikke klaret frisag. Det lave høstudbytte har gjort, at de på et tidspunkt er løbet tør for foder og derfor må købe sig til mere til en højere pris.

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

Mens resten af Danmark nød den rekordvarme og lange sommer, led landbruget under mangel på nedbør og høje temperaturer. Overalt i landet kunne man se døde marker med tørre afgrøder. 5 mio. ton hvede blev høstet i 2017, mens tallet for 2018 blot var 2,7 mio. ton. Tallene for byg gik også ned, fra 4 mio. ton til 3,6 mio. ton. Det på trods af, at der på landsplan blev plantet 15% mere byg i 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

 

En rigtig dårlig kombination

Troels Toft, sektordirektør for planter i Seges, kalder omstændighederne for en rigtig dårlig kombination. Han fortæller at flere  svineavl er gået konkurs end normalt, og han frygter, at der kommer en bølge til.  Antallet af konkurser i landbruget er på 202 siden januar 2018. Til sammenligning var antallet 121 i 2017. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Troels Toft er dog alligevel håbefuld for fremtiden. Han fortæller, at danske svin er mere klimavenlige sammenlignet med resten af verden.

“Hvis vi kan få fortalt den historie, så er der potentiale for et nyt boom i den danske svineindustri og faktisk også for køer og mælk. Problemet er, at det er en rigtig svær historie at fortælle,” siger Troels Toft.

Kasper Thing Andresen er landmand og producerer både korn og svin. Han har selv oplevet den historie, tallene fortæller. Han håber, at prisen på svin stiger, hvis der kommer endnu en tør sommer i år.

Dømt uden straf

I retten i Århus blev en ung mand i torsdags erkendt skyldig i salg af narko, men han fik ingen straf. 

Af Kalle Højer Larsen

En 27-årig mand blev (tidsangivelse) dømt for besiddelse og videresalg af 55g skunk og hash. Udover skunk og hash blev der også fundet og konfiskeret 10 kanonslag, adskillige tyvekoster og 36.000 kr. kontant under politiets ransagning af hans lejlighed. Pengene formodes at være udbytte for salget af skunken, men dette kunne kun delvist bevises i retten.

Nogle af de beslaglagte penge betales derfor tilbage til den 27-årige mand, der dog får lov til at betale sagens omkostninger.

Straffen blev udmålt til et års fængsel, men da den tiltalte allerede afsoner en straf for to røverier, og det ikke var til at sige, hvor meget af hashen der var til videresalg og hvor meget, der var til eget forbrug, blev der ikke tale om strafforlængelse. Han skal altså blot afsone sin nuværende straf.

 

Narkobule eller lyssky casino

Det dommeren skulle afgøre, udover tiltaltes skyld, var, hvorvidt de papirer, politiet fandt ved siden af stofferne, var narkoregnskaber, som anklagemyndigheden mente, eller et fælles pokerregnskab for tiltalte og nogle venner. Hvis de blev vurderet til at være narkoregnskaber, ville den tiltalte kendes som skyldig i videresalg, som straffes væsentligt hårdere end småulovligt pokerspil mellem venner.

Da politiet ransagede lejligheden, fandt de stofferne i en stor pose på tiltaltes skrivebord inde på hans værelse. De tre sedler, som anklageren mener var narkoregnskaber lå umiddelbart ved siden af. På dem var en liste over navne med nogle tal ved siden af mellem 150 og 350. Ifølge et vidne, en af politimændene fra ransagningen, der arbejder med narkokriminalitet, er det typisk sådan et narkoregnskab ser ud.

Tiltalte og hans forsvarer påstod dog, at den ene seddel var pokerregnskaber, og at tiltalte ikke kendte noget til de andre sedler. Forklaringen gik på, at tiltalte spillede poker en gang om ugen, og sedlen var deres oversigt over tab og vindinger. Denne forklaring holdt dog ikke ifølge anklageren, og det var da også det, dommeren vedtog.

Tiltalte godtog dommen og havde også inden retssagen erkendt sig skyldig i de andre forhold i anklageskriftet, som var besiddelse af ulovligt fyrværkeri og tyvekoster.

“JEG PRØVER BARE AT SE POSITIVT PÅ TINGENE”

Natasja Mikkelsen er en pige på 17 år. Hun er vokset op med misbrugerforældre. Hun har været mor for sine brødre, så længe hun kan huske. Hun så sin far tage en overdosis, da hun var seks år gammel. Hun kom på børnehjem da hun var 10 år. Der blev hun og hendes bror udsat for vold af pædagogerne. Da hun blev hjemgivet i en alder af 14, fortsatte volden. Denne gang fra hendes mor. Hun har været tæt på at tage sit eget liv flere gange. Nu vil hun være socialpædagog. Det her er hendes historie.

Af Kalle Højer Larsen 

”Jeg var et meget stædigt barn. Noget af det tidligste, jeg kan huske, er, engang min mor bad mig om at rydde op på mit værelse. Det gad jeg ikke, og konsekvensen af det blev, at jeg skulle sove ude på gangen. Så jeg lå derude med kun min dyne og pude. Intet legetøj. Efter en uge gav hun op, og jeg fik mit værelse igen,” siger Natasja

Konflikten med moren har defineret resten af Natasjas liv. På grund af morens manglende evne til at tage ansvar for sine børn, trådte Natasja til i en meget ung alder og sørgede for, at hendes bror kom op og i skole.

På Natasjas 10-års fødselsdag, som den lille familie fejrede alene, bankede politiet på døren. De skulle gennemsøge lejligheden. Efter grundig søgen fandt de nogle stoffer, der tilhørte Natasjas mor.

Det blev herefter besluttet, at Natasja og hendes bror skulle på børnehjem, indtil moren var i stand til at tage ansvar for sine børn. Kommunen vurderede, at de skulle være der i et halvt år. De var der i fire.

I løbet af de første to år var det Natasjas ansvar at beskytte sin bror fra de af pædagogerne, der var voldelige. Natasja og hendes bror blev blandt andet slynget op ad vægge, eller også kunne pædagogerne finde på at sætte sig på dem, når de havde brug for at afreagere.

Det kulminerede i en episode, hvor en pædagog beskyldte lillebror Mathias for at have ridset hans bil. Natasja husker det som, at han med mord i øjnene var stormet efter broren, der havde låst sig inde på et toilet. Det havde været op til hende og moren at forsvare Mathias.

Da pædagogen ikke kunne fremvise beviser, blev sagen droppet. En uge efter blev børnene samlet og fik besked på, at den pågældende pædagog ikke arbejdede på børnehjemmet længere.

”Vores konflikter var rædselsfulde”

Natasjas ansvar steg da familien blev bragt sammen igen. Hun var nu 14 år og havde stadig ansvaret for at få sine brødre i skole samtidig med, at hun stod for rengøring og lektiehjælp.

Moren var i mellemtiden blevet mere voldelig overfor Natasja og hendes brødre. Efter to episoder med fysisk vold overfor hver af de to brødre, hvor Natasja var gået imellem mor og bror, fik Natasja nok.

”Skulle det gå ud over nogen, skulle det være mig. De var jo kun små børn,” siger Natasja.

Hendes mor stoppede med at være voldelig overfor brødrene Mathias og Casey. I stedet for rettede hun sin vrede mod Natasja. Den psykiske terror, som hun havde udsat Natasja for gennem årene, tog til.

Deres konflikter kunne vare flere dage. Natasjas mor nedgjorde hende og sagde, at hun var uduelig, og ikke havde nogen venner og ville ende på den lukkede.

”Det påvirkede mig kraftigt. Hun fik mig til at føle, at jeg gjorde alt forkert, og alt var min skyld. Jeg følte ikke jeg kunne gøre noget godt,” siger Natasja.

Til sidst var det så slemt, at Natasja overvejede at tage sit eget liv. Det eneste, der holdte hende fra det, var tanken om, at hendes brødre havde brug for hende.

Smidt ud i en alder af 16

Konflikterne eskalerede, da Natasjas mor smed hende ud 1. oktober sidste år. De var kommet op og skændes, fordi Natasjas telefon var gået i stykker. Moren mente hun havde løjet om det.

For at give dem begge noget tid til at køle af valgte Natasja at sove hos din daværende kæreste den nat. Dagen efter kontaktede moren Natasja gennem en kammerats telefon og truede hende om, at hvis hun ikke kom hjem, kunne hun godt vente sig.

Natasja kontaktede derfor sin far, som i mellemtiden var kommet ud af sine problemer med stoffer, der hentede hende. Det tog Natasjas mor som et tegn på, at hun ikke ville bo hos hende længere, og hun pakkede derfor Natasjas ting og sagde, at de kunne komme og hente dem.

Natasjas far boede på dette tidspunkt flere timer væk fra Natasjas skole og hverdag. Hun boede derfor hos sin veninde i et par måneder, inden hendes far flyttede til Karup, hvor Natasjas mor bor. Natasja og hendes far flyttede sammen, så snart han fik sit nye hus.

Natasja brugte selvskade til at glemme sin psykiske smerte
Foto: Natasja Mikkelsen

”Jeg er ikke et negativt menneske”

Men hendes problemer var ikke væk. Natasja begyndte at selvskade og var så langt nede, at hun igen havde selvmordstanker, og den her gang var brødrene der ikke på samme måde som før, da de stadig bor hos moren.

En aften gik Natasja til sin far og sagde, at den var helt gal. De fik hurtigt kontaktet kommunen, som sendte Natasja til en psykiater. Her fik hun konstateret, at hun var svært deprimeret. Men den nye psykiater skulle vise sig at have stor indflydelse på, at Natasja fik det bedre.

”Hun var så lyttende og forstående, og hun har hjulpet mig rigtig meget med at arbejde med mig selv og med at se positivt på tingene. Det er første gang jeg nogensinde har kunnet fokusere på mig selv,” siger Natasja.

Og netop at få et positivt syn på tingene er meget vigtigt for Natasja. Ifølge hende nytter det ikke noget at gå og være negativ. Det går ud over en selv og alle andre.

”Jeg er træt af at kigge på det på en negativ måde. Jeg er ikke et negativt menneske. Jeg kan godt lide positivitet og vil gerne se lyserøde skyer og den slags. Derfor har jeg gjort, hvad jeg kan for at vende det til noget positivt,” siger Natasja.

I dag kan Natasja og hendes mor godt skrive sammen, hvis det handler om hendes brødre. Natasja håber, at de en dag kan snakke sammen uden komme op at skændes.

”Jeg ville ønske, at vi kunne være én stor happy family, som på min fars side af familien, men jeg ved også, at det ikke kan blive helt det samme med min mor, men jeg tager, hvad jeg kan få,” siger Natasja.

Natasja er i dag en glad pige, der har fundet nye og gode venner. Blandt andet hendes hund Bellis.
Foto: Natasja Mikkelsen

Ikke vær bange for at spørge om hjælp

Natasja håber, at hendes historie kan inspirere andre i lignende situationer til også at forsøge at få noget positivt ud af en dårlig situation. Og så lægger både hende og hendes far rigtig meget vægt på, at det er vigtigt at spørge om hjælp, når man har brug for det, for:

”Havde jeg ikke gjort det, så havde jeg ikke fået den hjælp, jeg havde brug for, og så havde jeg ikke været her den dag i dag. Det dummeste, man kan gøre, er at give op. Det var jeg så tæt på, og jeg er evigt taknemmelig for, at jeg ikke gjorde det,” siger Natasja.

Vil bruge sine oplevelser til at hjælpe andre

I dag går Natasja på HF på Viborg Gymnasium. Når hun er færdig, har hun planer om at uddanne sig til socialpædagog.